Til forsiden
Sådan hjælper vi
Sådan arbejder Plan
Plans 8 målsætninger
Nødhjælp
Børns rettigheder
2015 Målene
Børnebeskyttelse
Projekter støttet af Danida
Børnenes historier
Because I am a Girl
Learn without Fear

Thailand



Befolkning: 67,4 millioner
Hovedstad: Bangkok
Nationalt sprog: Thailandsk
Indkomst pr. indbygger: USD 2840 pr. år
Forventet levealder: 69 år
Adgang til rent vand: 98 %
Dødelighed for børn under 5: 14/1000 levende fødte

Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
 
 




Geografi: Et langt land med mange strande
Thailand ligger i det sydøstlige Asien. Geografisk er landet delt op i fire regioner: Det bjergrige nord, den frugtbare centralregion, det bakkerige syd, og de halvgolde sletter i nordøst. Landet strækker sig 1.500 km. i retningen nord-syd, hvilket gør Thailands klima meget varieret. Den nordlige del ligger i monsunbæltet, og har årligt en længerevarende tørkeperiode, mens den sydlige del er tropisk med regn året rundt. 

Thaierne: Et ensartet folk med fælles sprog
Thailands befolkning anses for at være en af de mest homogene i området. 81% udgøres af befolkningsgrupper af mere eller mindre lokal oprindelse; thai, laoter, han-kinesere, malayer og khmerer. Andre grupper udgør 19 %. Hele 94 % af befolkningen taler thai - andre mindre sprog er austro-asiatisk, tibeto-burmesisk, austronesisk m.m. Thailandsk buddhisme er baseret på tolerance og forudsætter religiøs frihed for alle trosretninger. Der vurderes at være 28.000 buddhisttempler, kaldet wat. Wat'erne er ofte placeret i udkanten af landsbyerne, i skyggen af store træer. Her søger buddhisterne efter Nirvana, som er den højeste lykke og harmoni, en person kan opnå. Wat'erne fungerer også som skoler, hospitaler og kulturcentre. I syd bor en del muslimer, der har historisk tilknytning til nabolandet Malaysia. 
 
Plan i Thailand: Beskyttelse af børn
I Thailand arbejder Plan blandt andet med at lære forældre at blive beskytte på deres børn. Misbrug af børn er et stort problem i Thailand, da der er mange arrangerede ægteskaber blandt børn samt seksuelt misbrug af børn. Plan arbejder også med at oplyse om hiv og aids, ligesom Plan også har fokus på skolesystemet. Her hjælper Plan blandt andet med at efteruddanne lærere. 
 
Helligdage i Thailand
Thai'erne højtideligholder bl.a. flere dage knyttet til buddhismen samt følgende: 1. januar: Nytår, februar/marts: Makha Bhucha (buddhistisk helligdag), 13. - 16. april: Songkran (Thai nytår), 5. maj: Kroningsdag, maj/juni: Visakha (Buddhas dag), 12. august: Dronningens fødselsdag, 5. december: Kongens fødselsdag, 10. december: Grundlovsdag.
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers