Til forsiden
Sådan hjælper vi
Sådan arbejder Plan
Plans 8 målsætninger
Nødhjælp
Børns rettigheder
2015 Målene
Børnebeskyttelse
Projekter støttet af Danida
Børnenes historier
Because I am a Girl
Learn without Fear

Sri Lanka



Befolkning: 20 millioner
Hovedstad: Colombo
Nationalt sprog: Singalesisk/Sinhala
Indkomst pr. indbygger: USD 1790 pr. år
Forventet levealder: 74 år
Adgang til rent vand: 82 %
Dødelighed for børn under 5: 15/1000 levende fødte

Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
 
 





Geografi: En tropeø med rigt dyreliv
Republikken Sri Lanka er en ø på størrelse med Irland. Den ligger i det Indiske Ocean, ca. 20 kilometer fra Indiens sydøstlige kyst. På den sydlige kyst er der brede sandstrande med fugtigt, tropisk klima, mens den nordlige del af øen er overvejende tør med sparsom, hårdfør vegetation. Det indre af øen er bjergrigt med tempereret klima. Det højeste bjerg, Pidurutalagala, har en højde på omkring 2.500 km. Den bjergrige egn deler øen i to zoner, hvoraf den sydligste får mest regn. Der er monsunsæson for den sydlige og vestlige del af Sri Lanka fra maj til august, mens det for den nordlige og vestlige del er fra oktober til januar. I de lavtliggende områder ligger temperaturen omkring 30 grader året rundt, mens der er mere køligt i højlandet. Sri Lanka har en meget varieret dyre- og planteliv. Der er tropisk træ og orkideer, mange slags fiske- og fuglearter, og store dyr som elefanter, leoparder og krokodiller.

Srilankanerne: To store grupper på en ø
Over halvdelen af Sri Lankas befolkning tilhører den etniske gruppe singhalesere. Ca. 19 % af befolkningen er tamiler, som igen er delt i to grupper. Et mindretal stammer fra arabere. Singhalesisk er det officielle sprog som tales af flertallet af befolkningen. Den tamilske del af befolkningen taler tamilsk, og engelsk er også udbredt. Buddhisme er den største religion og dyrkes først og fremmest af singhaleserne. Tamilerne er primært hinduer, og der er også kristne og muslimske grupper. 

Plan i Sri Lanka: Ernæring er vejen frem
Fejlernæring er et stort problem blandt Sri Lankas børn. Derfor arbejder Plan i landet med at give forældre bedre information om, hvad deres børn bør få at spise. Desuden er Plan aktive i arbejdet med at oprette og restaurere skoler.
 
National- og helligdage i Sri Lanka
Hver religiøse gruppe har sine højtider. Buddhisterne fejrer Buddhas fødsel, død og opnåelse af Nirvana i maj. Nytåret falder d. 13. og 14. april, den 4. februar er Sri Lankas Nationaldag, og d. 22. maj fejres Folkeheltenes Dag.

Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers