Til forsiden
Sådan hjælper vi
Sådan arbejder Plan
Plans 8 målsætninger
Nødhjælp
Børns rettigheder
2015 Målene
Børnebeskyttelse
Projekter støttet af Danida
Børnenes historier
Because I am a Girl
Learn without Fear

Nepal



Befolkning: 28,8 millioner
Hovedstad: Kathmandu
Nationalt sprog: Nepalesisk
Indkomst pr. indbygger: USD 400 pr. år
Forventet levealder: 67 år
Adgang til rent vand: 89 %
Dødelighed for børn under 5: 51/1000 levende fødte

Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
 
 





Geografi: Arktisk og tropisk i ét land
Nepal ligger helt omgivet af land, klemt inde mellem Folkerepublikken Kina (Tibet) og Indien. I Nepal findes 13 af verdens højeste bjergtoppe, bl.a. Mount Everest med sine 8848 meter. Hovedstaden Kathmandu ligger i en dal i 1330 meters højde, og den sydlige del af landet er lavland. De store højdeforskelle gør, at Nepal strækker sig over tre klimazoner: Langs den sydlige grænse, i området Terai, er en 40 kilometer bred, frugtbar stribe lavland med varme og fugtige somre. Her findes størstedelen af Nepals landbrugsjord samt sumpe og tæt jungle med tigre, elefanter og næsehorn. I monsunsæsonen, fra juni til september, bliver her ufremkommelig. Det kuperede område mellem det flade Terai og det høje Himalaya har græsgange og skove. I de højtliggende områder i Himalaya er klimaet nærmest arktisk. 

Nepaleserne: Indvandret fra alle kanter
Den nepalesiske befolkning består af mere end 20 forskellige folkeslag. Antalsmæssigt er erpahari den største gruppe. Disse folk kommer oprindeligt fra Indien, men er nu blandet med mongolske grupper. Brahmin, chetris og thakurs har i lang tid hørt til samfundets elite. Newar er den ældste befolkningsgruppe i Kathmandu-dalen. Mange newarer har indflydelsesrige stillinger. I Himalaya bor sherparerne, som oprindeligt kom fra Tibet. Det officielle sprog er nepalesisk, men det bliver langt fra talt eller forstået af alle. Mange etniske grupper har deres eget sprog. For nepaleserne er religion en integreret del af deres tanke- og handlingsmønster. Størstedelen af den nepalesiske befolkning er hinduister, men buddhisme er udbredt, ligesom islam.

Plan i Nepal: Uddannelse frem for alt
I Nepal arbejder Plan blandt andet med at øge børn udbytte af skolegangen. Det sker blandt andet ved at renovere klasseværelser og efteruddanne lærerne. I 2008 var Plan også med til at uddanne over 12.000 landmænd, så de kan få større udbytte.

Helligdage i Nepal
Nepal er festivalernes land. Hver religion har sine højtider, og historiske dage og kongens fødselsdag markeres. De største festivaler falder i efterårsmånederne: Dahsain, hvor der ofres dyr, og Tihar, hvor dyr bliver æret. Derudover fejres: 19. februar: Den nationale dag for Demokrati, 14. april: Nytårsdag, 9. november: Grundlovsdag.

Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers