Til forsiden
Sådan hjælper vi
Sådan arbejder Plan
Plans 8 målsætninger
Nødhjælp
Børns rettigheder
2015 Målene
Børnebeskyttelse
Projekter støttet af Danida
Børnenes historier
Because I am a Girl
Learn without Fear

Nicaragua



Befolkning: 5,7 millioner
Hovedstad: Managua
Nationalt sprog: Spansk
Indkomst pr. indbygger: USD 1080 pr. år
Forventet levealder: 73 år
Adgang til rent vand: 79 %
Dødelighed for børn under 5: 27/1000 levende fødte

Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
 
 





Geografi: Vulkanlandet ved havene
Republikken Nicaragua ligger i Mellemamerika. Landet grænser op til Honduras og Costa Rica, samt til det Caribiske Hav mod øst og Stillehavet mod vest. Landskabet er bjergfyldt med nogle få aktive vulkaner. I den vestlige del af landet er der to store søer: Nicaragua Søen og Managua Søen. Stillehavskysten er det tættest befolkede område med 132,4 indbyggere pr. kvadratkilometer. Her ligger bl.a. hovedstaden, hvor 25 % af landets samlede befolkning bor. Ved den caribiske kyst er der otte indbyggere pr. kvadratkilometer. Den østlige del af Nicaragua er tropisk, mens den vestlige del har et mere tørt klima. 
 
Niceraguanerne: Spansk møder afro-caribisk
Hovedsproget i Nicaragua er spansk, men der tales også flere indianske sprog og engelsk. Engelsk tales i de østlige kystegne, hvor en større gruppe af afro-caribisk afstamning stadig taler engelsk som resultat af tidligere perioder med Englands kolonisering i regionen. Den oprindelige befolkning i Nicaragua er indianere, som miskitoerne, sumoerne og ramaerne. Som et resultat af spansk herredømme er disse grupper nu en etnisk minoritet. Omkring 69% af befolkningen består af mestizos, folk med blandet indiansk-spansk oprindelse. En stor del af befolkningen er romersk-katolsk, men der er også evangeliske og protestantiske grupper. 
 
Plan i Nicaragua: Genopbygning og bygning
I Nicaragua har Plan hjulpet lokalsamfund, som har været ramt af naturkatastrofer. Men der er også fokus på skolerne, som Plan hjælper med at bygge, restaurere og udstyre med de rigtige undervisningsmaterialer. Derudover arbejder Plan med at hjælpe familier til at producere deres egne afgrøder ved hjælp af naturgødning.

Helligdage i Nicaragua
Nicaragua er overvejende romersk-katolsk og fejrer kristne højtider. Det er dog ikke jul og påske, der er de største højtider, men derimod "La Purisima", der fejrer Jomfru Marias undfangelse. Derudover fejres: 1. januar: Nytårsdag, 1. maj: International Arbejderdag, 1. august: Slaget ved San Jacinto, 14. september: San Jacinto Dag, 15. september: Uafhængighedsdag, 8. december: Jomfru Marias Dag.

Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers