Til forsiden
Sådan hjælper vi
Sådan arbejder Plan
Plans 8 målsætninger
Nødhjælp
Børns rettigheder
2015 Målene
Børnebeskyttelse
Projekter støttet af Danida
Børnenes historier
Because I am a Girl
Learn without Fear

Honduras


Befolkning: 7,3 millioner
Hovedstad: Tegucigalpa
Nationalt sprog: Spansk
Indkomst pr. indbygger: USD 1800 pr. år
Forventet levealder: 72 år
Adgang til rent vand: 84 %
Dødelighed for børn under 5: 31/1000 levende fødte

Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
 
 




Geografi: Fugt og tørke i samme land
Honduras er det næststørste land i Centralamerika. Det ligger med Guatemala mod vest, El Salvador mod sydvest og Nicaragua mod sydøst. Mod nord er der kyst mod det Caribiske Hav, hvor Honduras har nogle øer, og mod syd en kort kyststrækning mod Stillehavet. Stort set hele landet består af højland med bjerge på op til 3.000 meter. Mere end 80 % af landet er dækket af frugtbar jord og frodig, tropisk plantevækst. På østkysten findes sumpområder og jungler, kendt som Moskito-kysten. Klimaet er tempereret i det centrale højland, mens lavlandet ved kysterne er tropisk med varmt og fugtigt klima. Den centrale del af Honduras samt Stillehavskysten er ofte udsat for ekstrem tørke i perioden maj til oktober, hvor det næsten ikke regner. 

Honduranerne: En blanding af spaniere, indianere og afrikanere
Cirka 90 % af befolkningen er mestizer, dvs. af blandet spansk og indiansk afstamning. 7 % af befolkningen tilhører de seks indianerstammer; chorti, lenca, tol, paya, sumu og miskito. Der er også mindretal af afrikansk afstamning kaldet garífunas. Spansk er Honduras' officielle sprog og tales i hele landet, men nogle indianerstammer har stadig deres eget sprog. Garífunas taler et sprog blandet af afrikanske, indianske og caribiske sprog. Størstedelen af Honduras' befolkning er romerskkatolsk, men bevægelser som mormoner, Jehovas Vidner og baptister vinder større og større indpas. 
 
Plan i Honduras: Børnene væk fra fabrikken
Plan i Honduras har hjulpet 400 familier med at få bedre sanitære forhold og mulighed for at lave mad i hjemmet. Derudover hjælper Plan familiemedlemmerne med at blive vaccineret mod sygdommen Chagas, som kan give varige mén. Plan hjælper også børn med at komme væk fra børnearbejde, som de gjorde i 2008 på en fyrværkerifabrik. Desuden har Plan hjulpet over 13.000 mennesker i Honduras med at få adgang til rent drikkevand.

Helligdage i Honduras
Udover de kristne højtider og fester for de mange helgener, markerer honduranerne følgende dage: 1. januar: Nytårsdag, 14. april: Amerikadag, 1. maj: International arbejderdag, 15. september: Uafhængighedsdag, 3. oktober Francisco Morazans Dag, 12. oktober: Columbus dag og 21. oktober: Army Day.
 

Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers