Til forsiden
Sådan hjælper vi
Sådan arbejder Plan
Plans 8 målsætninger
Nødhjælp
Børns rettigheder
2015 Målene
Børnebeskyttelse
Projekter støttet af Danida
Børnenes historier
Because I am a Girl
Learn without Fear

Haiti

Plan har støttet genopbygningen af Haiti efter jordskælvet i januar 2010. Du kan læse mere om arbejdet her
 
Der har været forsinkelse med brevveksling til fadderbørnene efter jordskælvet, men situationen er nu igen normal.  
 
Befolkning: 9,9 millioner
Hovedstad: Port-au-Prince
Nationalt sprog: Fransk
Indkomst pr. indbygger: USD 660 pr. år
Forventet levealder: 61 år
Adgang til rent vand: 58 %
Dødelighed for børn under 5: 72/1000 levende fødte

Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
 
 






Geografi: Midt i Caribien
Haiti deler den caribiske ø Hispaniola med den Dominikanske Republik. Hispaniola er Caribiens næststørste ø, og den ligger med Jamaica og Cuba mod vest, Bahamas mod nord og Puerto Rico mod øst. Haiti ligger på den vestlige tredjedel af øen, og republikken indbefatter også et par små-øer. Landskabet er bjergrigt med mange kilder. Klimaet er varmt og fugtigt, og der er regnsæson fra april til maj og fra september til oktober. I den mellemliggende periode rammes øen ofte af tropiske orkaner. 

Haitianerne: Kreolsk Voodoo
Ca. 95 % af befolkningen er sort, mens resten er mulatter. Haiti er det tættest befolkede land på den vestlige halvkugle. Selvom fransk er det officielle sprog, tales det af mindre end 20 % af befolkningen. De fleste taler kreolsk, der er en blanding af afrikansk, fransk, spansk og engelsk. Romersk katolicisme er hovedreligion i Haiti, men voodoo har stor indflydelse. Det er en blanding af katolicisme og den afrikanske tro, som slaverne bragte med sig fra Afrika. Den involverer tro på flere guder, ånder og sjæle og ofringer af mad, genstande og til tider dyr. Ritualerne ledsages af trommespil og dans. 
 
Plan i Haiti: Kampen mod børnedødeligheden
Haiti er det land på den vestlige halvkugle, som har højst børnedødelighed.  Derudover er hvert fjerde barn under fem år plaget af underernæring. Derfor arbejder Plan meget med sundhed. Det sker blandt andet ved at oprette sundhedscentre og uddanne sundhedspersonale. Plan er også aktive på uddannelsesområdet, hvor vi arbejder for at få flere børn til at gennemføre folkeskolen.

Helligdage i Haiti
De kristne højtider som jul og påske fejres, og der er også flere årlige voodoo-fester. Desuden har Haiti følgende helligdage: 1. januar: Uafhængighedsdag, 2. januar: Forfædrenes Dag, 17. oktober: Dødsdag for uafhængighedshelten Dessalines, 5. december: Opdagelsen af Haiti.
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers