Til forsiden
Sådan hjælper vi
Sådan arbejder Plan
Plans 8 målsætninger
Nødhjælp
Børns rettigheder
2015 Målene
Børnebeskyttelse
Projekter støttet af Danida
Børnenes historier
Because I am a Girl
Learn without Fear

El Salvador


Befolkning: 6,1 millioner
Hovedstad: San Salvador
Nationalt sprog: Spansk
Indkomst pr. indbygger: USD 3480 pr. år
Forventet levealder: 72 år
Adgang til rent vand: 84 %
Dødelighed for børn under 5: 18/1000 levende fødte

Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
 
 




Geografi: Vulkaner i et mildt klima
El Salvador er det mindste og mest tætbefolkede land i Mellemamerika. Landet grænser op til Honduras i nord og øst, Guatemala i vest og Stillehavet i syd. Lavlandet ved kysten er varmt og fugtigt, mens højlandet, hvor en vulkansk bjergkæde løber gennem landet fra øst til vest, har et mildt klima. Regntiden er fra maj til oktober, mens landet er tørt og støvet fra november til april. Vulkanerne giver hyppige jordskælv i området, men de gør til gengæld jorden god at dyrke. Det er især bomuld og kvæg, som El Salvadors landbrug lever af.

Salvadoranerne: En spansk-indiansk blanding
94 % af befolkningen er mestizos, dvs. af blandet spansk og indiansk herkomst. 5 % er "rene" indianere, mens resten er indvandrere fra Europa. Mange mennesker lever i udvidede familier, hvor søskende, bedsteforældre og andre slægtninge bor sammen. Men det er også meget almindeligt, at nogle familiemedlemmer flytter for at få sæsonarbejde. Omkring 65 % af befolkningen er katolikker, men under borgerkrigen i 80'erne vandt protestantisme og små, kristne bevægelser indpas. 
 
Plan i El Salvador: En barndom uden vold
Plans arbejde i El Salvador har især fokus på børns sikkerhed. El Salvador er et af de voldeligste lande i verden, og børn kan blive udsat for vold i skolen, på gaden eller endda hjemme hos deres egen familie. Plan arbejder for at få flere børn i skole og hæve standarden for undervisningen og klasse-lokalerne, som ofte er nedslidte. Slutteligt er Plan også med til at bygge toiletter til børn, så de undgår de mange sygdomme, de ellers kan blive udsat for.
 
Helligdage i El Salvador
Udover påsken, der er en stor højtid i El Salvador, fejres også andre helligdage. 1. januar: Nytårsdag, 1. maj: International Arbejderdag,  4., 5. og 6. august: El Salvador del Mundo (landets skytsengel), 15. september: Uafhængighedsdag.

Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers