Befolkning: 9,6 millioner
Hovedstad: Santo Domingo
Nationalt sprog: Spansk
Indkomst pr. indbygger: USD 4390 pr. år
Forventet levealder: 73 år
Adgang til rent vand: 65 %
Dødelighed for børn under 5: 33/1000 levende fødte
Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
Geografi: En halvø i et tropisk klima Den Dominikanske Republik er et land på størrelse med Danmark. Republikken ligger på den østlige del af den caribiske ø Hispaniola, som
deles med Haiti. Landet er bjergrigt med frodige dale og flade sletter. Det har tropisk klima, hvilket også betyder, at befolkningen oplever mange storme og orkaner.
Dominikanerne: Blandede rytmer Omkring 73 % af befolkningen er af blandet europæisk og afrikansk afstamning. Resten af befolkningen er enten hvide eller
sorte. Dominikanerne elsker musik og dans. Landets folkemusik har rødder i de indianske og afrikanske rytmer, og den mest populære musik er merengue, og der er karneval i februar. Hane-kampe
og baseball er de mest populære sportsgrene. Familiebåndene er meget stærke og det er ikke ualmindeligt, at bedsteforældre, kusiner, fætre og andre familie-medlemmer bor under samme
tag. Hovedparten af befolkningen er kristne, heraf er de fleste romersk-katolske (89 %), mens protestanter og andre kristne retninger udgør ca. 6,5 %. Andre religioner udgør 4,8
%.
Plan i Den Dominikanske Republik: Orkaner og konflikter
Plan underviser børn og unge i, hvordan man bevarer et godt helbred og også i, hvordan man undgår seksuelt overførte sygdomme. I 2008 hjalp Plan også, da orkanerne Noel og Olga raserede landet. I
den forbindelse delte Plan nødhjælp ud til 1500 familier. Derudover hjælper Plan også til med at forbedre forholdet til naboen Haiti, og mange nye PlanBørn kommer netop fra grænsen mellem de to
lande.
Helligdage i Den Dominikanske Republik
1. januar: Nytårsdag, 29. januar: Duarte-dag, april/marts: Påske, 27. februar: Uafhængighedsdag, 30. april: International Arbejderdag (normalt 1. maj), 24. september: Nådens
dag, 1. november: Allehelgensdag, 25. december: Jul
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk