Befolkning: 192 millioner
Hovedstad: Brasilia
Nationalt sprog: Portugisisk
Indkomst pr. indbygger: USD 7350 pr. år
Forventet levealder: 72 år
Adgang til rent vand: 91 %
Dødelighed for børn under 5: 22/1000 levende fødte
Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
Geografi: Et enormt stort land
Brasilien er det største land i Sydamerika og det femtestørste i verden. Kyststrækningen mod Atlanterhavet er frodig og fugtig; Den nordlige del af landet udgøres af de store regnskove i Amazonas,
der er rig på dyr og planter og gennemkrydses af utallige floder. Mod syd er der højland med subtropisk klima. Mens den sydlige del af landet har regnsæson fra juni til august, er resten af landet
præget af korte, tropiske regnskyl året rundt.
Brasilianerne: Katolikker med rytme Brasiliens befolkning er blandet af indianere, afrikanere og europæere. I de store byer er desuden efterkommere af asiater og arabere. Den
brasilianske kultur er præget af den blandede befolkning med rødder i forskellige verdensdele. Musik og dans er populært med samba, bossa nova og lambada som de mest kendte stilarter. En populær
begivenhed er det fire dage lange karneval, der hvert år fejres i hele landet, med Rio de Janeiro som skueplads for de mest spektakulære optog. Et almindeligt, brasiliansk måltid består af ris,
sorte bønner og kassava. De, der har råd, supplerer med kylling, fisk eller æg. Størstedelen af befolkningen er katolikker, men flere steder er religionen præget af indiansk og afrikansk tro
på naturen.
Plan i Brasilien: Nej til vold og misbrug Mange børn i Brasilien lever i daglig fare for vold og misbrug. Det arbejder Plan imod gennem oplysning. Mange børn lever også under
fattigdomsgrænsen, og Plan hjælper dem med at komme i skole og få mad. Blandt andet hjalp Plan i 2008 128 familier i Maranhao med at lave køkkenhaver, så børnene kan få grøntsager.
Helligdage i Brasilien De katolske helligdage som bl.a. Askeonsdag, påske og jul højtideligholdes. Andre nationaldage er: 1. januar: Nytårsdag, 2. - 5. februar:
Karnevalsdage, 21. april: Tiradentes Dag (frihedshelt), 1. maj: International Arbejderdag, 7. september:Brasiliens uafhængighedsdag, 12. oktober: Aparecidas Dag (Brasiliens
skytshelgen), 15. november: Udnævnelsen af Republikken.
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk