Til forsiden
Sådan hjælper vi
Sådan arbejder Plan
Plans 8 målsætninger
Nødhjælp
Børns rettigheder
2015 Målene
Børnebeskyttelse
Projekter støttet af Danida
Børnenes historier
Because I am a Girl
Learn without Fear

Niger



Befolkning: 14,7 millioner
Hovedstad: Niamey
Nationalt sprog: Fransk/haussa/djerma
Indkomst pr. indbygger: USD 330 pr. år
Forventet levealder: 51 år
Adgang til rent vand: 42 %
Dødelighed for børn under 5: 167/1000 levende fødte

Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
 
 




Geografi: Ørkenen ved den lange flod
Republikken Niger er en stat midt i Vestafrika. Landet grænser op til Algeriet og Libyen i nord, Tchad i øst, Nigeria og Benin i syd, Burkina Faso i sydvest og Mali i vest. Niger har et klima med store daglige og årlige temperatursvingninger, en kort regntid og en lang tørke. To tredjedele af landet består af ørken med jord, som ikke kan dyrkes. Hovedstaden Niamey ligger ved floden Niger som løber gennem størstedelen af Vestafrika. Niger er den 12. længste flod i verden og den tredjestørste i Afrika. Den nordlige del af Niger har naturressourcer som uran og jern, mens den sydlige del af landet lever af landbrug, hvor der dyrkes jordnødder, ris og bomuld.

Nigererne: Tradition og islam
Den overvejende etniske gruppe i Niger er Hausa, som udgør 56 % af befolkningen. Andre grupper er Djerma, Fula, Tuareg, Beri Beri samt et mindre antal arabere, Toubou og Gourmantche.  Niger er et islamisk samfund og omkring 80 % af befolkningen er muslimer. Tradition og historie er vigtigt i de flestes liv, og familiebåndene er stærke. Traditionelle roller for mænd og kvinder er faste, og noget som alle erkender og respekterer. Ca. 20 % af befolkningen er enten kristne eller tror på oprindelige religioner. 
 
Plan i Niger: Katastrofen om hjørnet

Plans arbejde i Niger er karakteriseret ved, at en katastrofe kan opstå når som helst i det tørre, fattige land. Alligevel er Plan optaget af at få så mange børn som muligt i skole. Derfor arbejder Plan på at genopbygge ødelagte og nedslidte skoler. Sundhed er også et vigtigt sted at sætte ind, og Plan arbejder for, at flere børn skal have adgang til bedre hygiejniske forhold og adgang til rent drikkevand.
 
Helligdage i Niger
1. januar: Nytårsdag, 20. januar: Islamisk Nytår, 31. marts: Profetens fødselsdag, 24. april: Concord Dag, 1. maj: International Arbejderdag, 18. december: Republikkens Dag, 25. december: Juledag. Dertil fejres de muslimske Lailatou-Kadr, Korité, og Tabaski.


Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers