Til forsiden
Sådan hjælper vi
Sådan arbejder Plan
Plans 8 målsætninger
Nødhjælp
Børns rettigheder
2015 Målene
Børnebeskyttelse
Projekter støttet af Danida
Børnenes historier
Because I am a Girl
Learn without Fear

Zimbabwe



Befolkning: 12,5 millioner
Hovedstad: Harare
Nationalt sprog: Engelsk, Shona og Sindebele
Indkomst pr. indbygger: USD 340 pr. år
Forventet levealder: 44 år
Adgang til rent vand: 81 %
Dødelighed for børn under 5: 96/1000 levende fødte

Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
 
 




Geografi: Det høje land
Zimbabwe ligger i den sydlige del af Afrika, helt omgivet af land. Mod øst ligger Mozambique, mod vest Botswana, mod syd Sydafrika og mod nord Zambia. En stor del af landet ligger på et plateau i 1700 meters højde. På grund af højden og manglende kyst har Zimbabwe et tempereret klima, der er både køligere og mere tørt end andre lande på disse breddegrader. I den tørre vinterperiode fra maj til august kan nattetemperaturen falde til frysepunktet, mens der falder meget regn i de varme måneder mellem november og april.
 
Zimbabwerne: Familien kommer først
Familien og børn er vigtige i Zimbabwe, og store familier anses for tegn på rigdom. Ofte bor mange familiemedlemmer under samme tag. Shona udgør den største etniske gruppe i landet, efterfulgt af ndebele. Kristendommen er den dominerende religion, men der findes også et muslimsk mindretal. Befolkningen lever i stor stil af landbrug, og det er især tobak, bomuld og majs, som dyrkes og sælges. Mange har dog også arbejde i industrien, og det er især er metal- og tekstilfabrikker, som man finder i Zimbabwe.
 
Plan i Zimbabwe: Sundhed til de yngste
Plan har været i Zimbabwe siden 1986, hvor det primære fokus har ligget på ernæring af småbørn og oplysning om hiv og aids. Derudover støtter Plan vaccination af småbørn mod de mest almindelige sygdomme. For at beskytte befolkningen mod sygdomme, som kommer af dårlig hygiejne, støtter Plan også opførelsen af latriner og steder, hvor man kan hente rent vand.
 
Helligdage i Zimbabwe
1. januar: Nytår, april/marts: Påske, 1. maj: International Arbejderdag, 11. til 12. august: Heltenes Dag, 25. december: Juledag.
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers