Til forsiden
Sådan hjælper vi
Sådan arbejder Plan
Plans 8 målsætninger
Nødhjælp
Børns rettigheder
2015 Målene
Børnebeskyttelse
Projekter støttet af Danida
Børnenes historier
Because I am a Girl
Learn without Fear

Malawi



Befolkning: 14,8 millioner
Hovedstad: Lilongwe
Nationalt sprog: Chichewah/engelsk
Indkomst pr. indbygger: USD 290 pr. år
Forventet levealder: 53 år
Adgang til rent vand: 76 %
Dødelighed for børn under 5: 100/1000 levende fødte

Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
 
 




Geografi: Et langt og frugtbart land
Malawi er et langt, smalt land i den sydlige del af Østafrika. Det er helt omgivet af land og grænser op til Mozambique i syd, Zambia i vest og Tanzania i nord. Den 580 kilometer lange Malawi Sø, Afrikas tredjestørste sø, udgør hele 20 % af landets samlede areal. Søen ligger i den østlige del af landet som en del af den kæmpe kløft Great Rift Valley. Søen er yderst vigtig for Malawi - som kilde til mad og ferskvand, til transport og som turistattraktion. Den sydlige del af landet er kuperet og tæt befolket. Her er jorden ganske frugtbar. Den nordlige del er bjergrig med toppe op til 3.000 meter. Ved søen er klimaet varmt med begrænset regn, mens det i højlandet er køligere. Der er regntid fra november til maj.  

Malawierne: En stor gruppe - og de mange små
Malawis befolkning er af bantu-oprindelse. Maravi udgør den største etniske gruppe på ca. 60 % af befolkningen. Resten af befolkningen tilhører lomwe, yao og ngoni eller nogle af de mange andre etniske grupper. Chichewa er hovedsproget i Malawi, men engelsk har officiel status. De forskellige etniske grupper taler deres egne sprog som chitumbuka, chiyao og chilomwe.  2/3 af befolkningen er kristen. Derudover er der en stor muslimsk gruppe, mens andre malawiere praktiserer traditionelle, afrikanske religioner. 
 
Plan i Malawi: Ned med børnedødeligheden
Den meget store børnedødelighed er et af Plans fokusområder i Malawi. Men også mange kvinder dør i barselssengen, og derfor har Plan været med til at starte en klinik, som netop har fokus på fødsler. Men også aids og hiv er områder, som Plan arbejder med. Plan har derfor været medansvarlig for, at næsten 20.000 mennesker i Malawi er blevet testet for hiv på specielle klinikker. Derudover er der naturligvis også fokus på børns skolegang.

Helligdage i Malawi
De kristne og muslimske grupper fejrer deres respektive højtider. I landområderne markeres såtid og høst stort set altid fulgt med en fest. Desuden fejres følgende dage: 15. januar: Chilembwe Dag (frihedshelt), 3. marts: Martyrernes Dag, 1. maj: International Arbejderdag, 25. juni: Frihedsdag, 6. juli: Uafhængighedsdag, 8. oktober: Mødrenes Dag.
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers