Befolkning: 81,5 millioner
Hovedstad: Cairo
Nationalt sprog: Arabisk
Indkomst pr. indbygger: USD 1800 pr. år
Forventet levealder: 70 år
Adgang til rent vand: 98 %
Dødelighed for børn under 5: 23/1000 levendefødte
Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
Geografi: Ørkenlandet med den store flod Egypten, eller Misr som landet kaldes af ægypterne, er et arabisk land i Nordafrika. Under 6 % af landet er beboet, idet resten udgøres
af Saharas ørken. Nilen, verdens længste flod, løber fra syd til nord i hele landets længde. Nær Cairo deler den sig i to forgreninger og former det delta, der er et af de mest frugtbare områder i
verden. Gennemsnitstemperaturen om vinteren er 18 grader, og om sommeren veksler temperaturen mellem 26 grader og 37 grader. I begyndelsen af sommeren kommer altid en serie meget voldsomme
ørkenstorme.
Egypterne: Traditionernes folk Egypterne er et arabisk folk, som består af flere etniske grupper. I den vestlige del af landet bor berbere, i Sinai er der beduiner og i syd
nubiere. Området langs Nilen og Nildeltaet er meget tæt befolket. De fleste egyptiske familier følger den traditionelle arabiske, islamiske kultur, men mange europæiske sædvaner er også blevet
indført. Såkaldte udvidede familier, hvor brødre, søstre og deres familier lever i samme husstand, er almindeligt. Mange egyptiske kvinder arbejder for at bidrage til husholdningen, og nogle få
egyptiske kvinder har store stillinger i erhvervslivet eller er aktive inden for politik. Flerkoneri forekommer efterhånden sjældent. Flertallet af Egyptens befolkning er sunni-muslimer, men
der er også nogle små, kristne sekter, hvoraf den største er de koptisk kristne.
Plan i Egypten: Fokus på skolegang
Plan arbejder i Egypten blandt andet med gadebørns rettigheder. Det drejer sig ikke blot om at få børn i skole - med også om at undervisningen er af en rimelig kvalitet. Derfor hjælper Plan med at
få uddannet skolelærere til at varetage undervisningen af de yngste børn.
Helligdage i Egypten De muslimske helligdage fejres i overensstemmelse med den muslimske kalender: Ras as-Sana er det islamiske nytår, Mohammeds fødsel fejres med Moulid an-Nabi
i maj, fastemåneden Ramadan afsluttes med festen Eid al-Fitr. Af nationale mærkedage er: 7. januar: Koptisk Jul, 25. april: Sinais Befrielse, 1. maj: International Arbejderdag, 23. juli:
Nationaldag, 6. oktober: De Væbnede Styrkers dag, 24. oktober: National Frihedsdag, 23. december: Sejrsdagen.
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk