Til forsiden
Sådan hjælper vi
Sådan arbejder Plan
Plans 8 målsætninger
Nødhjælp
Børns rettigheder
2015 Målene
Børnebeskyttelse
Projekter støttet af Danida
Børnenes historier
Because I am a Girl
Learn without Fear

Etiopien


Befolkning: 80,7 millioner
Hovedstad: Addis Ababa
Nationalt sprog: Amharisk
Indkomst pr. indbygger: USD 280 pr. år
Forventet levealder: 55 år
Adgang til rent vand: 42 %
Dødelighed for børn under 5: 109/1000 levende fødte

Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
 
 




Geografi: De syv søer med fuglene
Etiopien ligger i Østafrika på Afrikas horn. Landet har ikke adgang til havet, men er omgivet af stater - Sudan, Eritrea, Djibouti, Somalia og Kenya. Etiopiens geografi er stærkt varieret. Bjergkæder afløses af højsletter og dale. Fra hovedstaden til den kenyanske grænse løber den brede, frodige dal Great Rift Valley, der med sine syv søer har et rigt fugleliv. På det centrale plateau er klimaet tempereret med en gennemsnitstemperatur på 16 grader, mens det i den østlige og vestlige del af landet kan blive meget varmt. Fra juni til september er det regntid, og det er bygevejr i marts og april.
 
Etiopierne: Mange etniske grupper i ét land
Der er over 90 etniske grupper i Etiopien. Blandt de største med en befolkning på over en million er amara, oromo, tigreway og guragi. Der bliver talt omkring 70 sprog i Etiopien med amharisk som det officielle sprog. Kristendom, islam og traditionel animisme eksisterer side om side i Etiopien med den Etiopiske Ortodokse Kirke som dominerende. Kirken er del af den Koptiske Kirke, der har hovedsæde i Alexandria, Egypten. De traditionelle overbevisninger er ofte integreret i både den kristne og islamiske trosretning. F.eks. kan et kristent barn blive døbt med yderligere ét navn, som holdes hemmeligt for at beskytte barnet mod ondt.
 
Plan i Etiopien: Toiletter mod sygdomme
I Etiopien arbejder Plan især med sanitære forhold. Det betyder, at Plan i 2008 byggede 1469 nye toiletter, fordi den bedre hygiejne beskytter børn og deres familier mod sygdomme. Derudover arbejder Plan med at forebygge AIDS og har gennem de seneste par år oplyst over 25.000 mennesker om hiv og aids.

Helligdage i Etiopien
Inden for den ortodokse kirke har hver dag sin helgen, og der er månedlige og årlige fester for bestemte helgener. 7. januar: Ortodoks jul, 9. januar: Timkat (Kristi dåb), 2. marts: Slaget ved Adwa, marts/april: Påske, 28. maj: Nationaldag, 12. september: Enkutatash (Nytår), 27. september: Maskal (Fundet af Kristi kors)



Sultealarmen blinker i Etiopien Berlingske Tidende 28/10 2009
 
I dag dør de ikke - de sulter bare Berlingske Tidende 28/10 2009
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers