Befolkning: 38,8 millioner
Hovedstad: Nairobi
Nationalt sprog: Engelsk
Indkomst pr. indbygger: USD 770 pr. år
Forventet levealder: 54 år
Adgang til rent vand: 57 %
Dødelighed for børn under 5: 128/1000 levende fødte
Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
Geografi: Et varieret landskab
Republikken Kenya ligger i Østafrika ved Ækvator. Kenya har kyst mod det Indiske Ocean og grænser op mod Etiopien, Sudan, Uganda, Tanzania og Somalia. Den nordlige del af landet er varm, tør og
tyndt befolket. Den vestlige og centrale del af landet består af bjerge af vulkansk art med Mount Kenya som det højeste. Det har en højde på næsten 5200 meter og har evig sne på toppen. Fra dette
bjergområde løber flere floder til det Indiske Ocean. I højlandet er klimaet køligt med regn året rundt. Ved kysten er klimaet varmt og fugtigt, og jorden er frugtbar.
Kenyanerne: Fra land til by
I Kenya findes 42 etniske grupper. De største er bantu, nilotes og cushites. Derudover er der europæiske, arabiske og asiatiske mindretal. Befolkningstilvæksten er høj, og i byerne er
befolkningstallet særligt stigende, da der foregår en massiv indvandring fra landområderne. Størstedelen af befolkningen er kristen med både protestanter, katolikker og uafhængige kirker. Langs
kysten og i den østlige del af landet er befolkningen overvejende muslimsk, mens folk i de mere isolerede egne tror mere på forfædre og ånder.
Plan i Kenya: Mod fattigdom og sygdom
I Kenya arbejder Plan for at forbedre vilkårene for de mange børn, som har brug for bedre uddannelse, et sundere liv og stabile familieforhold. Det gør vi ved at renovere skoler, træne
sundhedspersonale, forbedre sanitet og hygiejneforhold og sørge for ordentlig ernæring til skolebørn. Alene i 2009 fik over 300.000 børn i børnehaveklasser og grundskoler ernæringsstøtte fra Plan,
så de kunne holde sig sunde og skoleklar igennem tørkeperioden.
Helligdage i Kenya
I Kenya markeres både kristne og muslimske helligdage. Derudover er der nationale helligdage: 1. juni: Madaraka Dag, 20. oktober: Kenyatta Dag, 12. december: Uafhængighedsdag.
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk