Befolkning: 6,5 millioner
Hovedstad: Lomé
Nationalt sprog: Fransk
Indkomst pr. indbygger: USD 400 pr. år
Forventet levealder: 63 år
Adgang til rent vand: 59 %
Dødelighed for børn under 5: 98/1000 levende fødte
Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
Geografi og historie: Flodheste og bananpalmer
Togo er et lille, langstrakt land i Vestafrika. På det bredeste sted er Togo knap 150 kilometer bredt, og det er et af Afrikas mindste lande. Togo har kun en kort kyststrækning mod Guinea-golfen i
syd, og to tredjedele af landet er savanne, og resten er skov. En bjergkæde skærer gennem landet fra nordøst til sydvest. I den centrale del af landet ligger nationalparker med vandfald, klipper og
skov, og her lever bl.a. bavianer, elefanter, flodheste og løver. Regntiden fra marts til oktober bliver efterfulgt af en tør årstid fra november til februar, hvor vinden harmattan sender sand fra
Sahara ind over landet. I det tætbefolkede kystområde dyrkes majs og bananer, mens der nordpå er kaffe- og kakaoplantager.
Sprog
Fransk er det officielle sprog, men der tales også flere afrikanske sprog. De mest talte er ewe, efterfulgt af kabyé.
Togoleserne: Ånder og magi
Togo har en meget sammensat befolkning, da der er omkring 40 etniske grupper i landet. De største er ewé, kabyé, kotokolo, moba og mina. Derudover er der en lille gruppe af hvide, som især bor i
Lomé. Der er kristne og muslimske mindretals-grupper, mens troen på naturens kraft er vidt udbredt. Troen på ånder og magi er meget almindelig i landsbyerne, men også blandt byboerme.
Plans arbejde i Togo: Hygiejne til et længere liv Plan i Togo er meget optaget af at give børn mulighed for at gå i skole. Det betyder, at Plan hjælper til med at opbygge og
reparere skoler samtidig med, at børn og voksne trænes i at bekæmpe de parasitter, som rammer mange skolebørn i Togo. Det sker blandt andet ved at sundhedspersonalet tager ud og tjekker, om den
skolemad, som børnene får, er sikker at spise.
Helligdage i Togo
Udover kristne og muslimske helligdage markeres følgende dage: 13. januar: Befrielsesdag, 27. april: Uafhængighedsdag, 1. maj: Arbejdernes internationale kampdag, 20. december: Tabaski
(offerfest).
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk