Den 20. november 1989 vedtog FNs generalforsamling Konventionen om Børns Rettigheder - også kendt som Børnekonventionen. Plan sad med ved forhandlingsbordet.
FNs Børnekonvention
Børnekonventionen kan også kaldes for Verdens Børns Grundlov. Den består af 54 artikler, der handler om børns ret til mad, husly, udvikling, beskyttelse og medbestemmelse, og den gælder for alle
børn under 18 år uanset hudfarve, kultur, religion og køn. Konventionen er ikke en lov, der kan dømmes og straffes efter, men et sæt regler og retningslinier, som de forskellige landes regeringer
har ansvaret for bliver overholdt. Hvis ikke landene overholder reglerne, kan de fordømmes og kritiseres af andre lande og organisationer. Næsten alle lande har i dag godkendt Børnekonventionen,
kun Somalia og USA har endnu ikke forpligtiget sig dertil. Danmark godkendte konventionen 19. juli 1991.
Vedtagelsen at Børnekonventionen var starten på en ny epoke i arbejdet med børn og unges vilkår. Det er første gang, at børns egne rettigheder formuleres i en international bindende aftale, som
udtrykker verdenssamfundets samlede syn på børn og dermed giver alle lande ét samlet sprog og ét samlet mål. Den skal ses som et udtryk for, at verdens voksne er blevet enige om at respektere børn
som individer og selvstændige mennesker med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Børnekonventionen fungerer som en grundlæggende målestok for børns livskvalitet og Plans arbejde, mål og visioner tager udgangspunkt i Konventionen.
Konventionens 54 artikler kan inddeles i fire hovedkategorier:
Børns grundlæggende rettigheder som f.eks. mad, sundhed og bolig
Børns ret til udvikling som f.eks. skole, fritid, mulighed for leg og at få information
Børns ret til beskyttelse, f.eks. mod krig, vold, misbrug og udnyttelse
Børns ret til medbestemmelse som f.eks. indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed
Herunder konventionens ordlyd i en forkortet og bearbejdet udgave:
1. I Børnekonventionen forståes et barn som et menneske under 18 år.
2. Rettighederne gælder alle børn uanset race, køn, religion etc.
3. Alle beslutninger, der vedrører et barn, skal være for at beskytte barnets interesser, og staten skal have regler, der sørger derfor.
4. Staten er forpligtiget til at overholde konventionens artikler.
5. Staten skal respektere, at det er forældrene, der først og fremmest har ansvaret for barnet.
6. Alle børn har ret til at leve, og staten skal sikre dette.
7. Barnet har ret til en identitet - til fra fødslen at få et navn og et statsborgerskab.
8. Staten skal respektere og beskytte barnets identitet.
9. Staten skal sørge for, at barnet kan leve med sine forældre, med mindre det er bedst for barnet at bo væk fra forældrene. Staten skal dog sørge for at opretholde en personlig kontakt mellem
forældre og barn.
10. Barnet har altid ret til at blive sammenført med sine forældre, uanset om det er på tværs af landegrænser.
11. Staten skal bekæmpe bortførelse og kidnapning af børn.
12. Barnet har ret til at have sin egen mening, og den skal høres i forbindelse med alle beslutninger, der vedrører barnet.
13. Barnet har ytringsfrihed.
14. Barnet har religiøs frihed, og staten skal respektere dette.
15. Barnet har ret til at deltage i foreninger og forsamlinger, hvis ikke det går ud over andre.
16. Barnet har ret til et privatliv.
17. Staten skal sikre, at barnet har adgang til et bredt udbud af information fra medier og andre kulturelle produkter.
18. Staten skal sikre, at begge forældre har fælles ansvar for barnets opdragelse.
19. Staten skal beskytte barnet mod mishandling, blandt andet gennem forebyggelse og behandling.
20. Staten skal beskytte forældreløse børn.
21. Staten skal sikre, at barnet kun bliver adopteret, hvis det er til barnets bedste.
22. Staten skal sørge for at beskytte flygtningebørn og samarbejde med FN og andre organisationer om det.
23. Handicappede børn skal have særlig omsorg.
24. Barnet har ret til den bedst mulige sundhedstilstand, og staten skal arbejde på at nedbringe børnedødeligheden.
25. Staten skal kontrollere, at børn anbragt i pleje har det fysisk og psykisk godt.
26. Staten skal sørge for, at barnet har social sikkerhed.
27. Staten skal sikre, at alle børn har en god levestandard, og yde hjælp, hvis forældrene ikke kan klare det selv.
28. Alle børn har ret til en uddannelse.
29. Staten skal sikre, at uddannelse forbereder barnet til et aktivt liv og til at være et ansvarsfuldt menneske.
30. Staten skal beskytte minoriteter.
31. Barnet har ret til både fritid og hvile.
32. Staten er forpligtiget til at beskytte barnet mod børnearbejde, der kan være skadende for dets fysiske og psykiske udvikling.
33. Staten skal arbejde for at beskytte barnet mod stofmisbrug.
34. Staten skal beskytte barnet mod seksuelt misbrug.
35. Staten skal forebygge bortførelse og handel med børn.
36. Staten skal beskytte barnet mod enhver form for udnyttelse.
37. Staten skal sikre barnet mod tortur og anden umenneskelig behandling.
38. Barnet skal beskyttes mod at blive brugt som soldater i krig eller anden væbnet konflikt.
39. Staten skal hjælpe ethvert barn, der har været udsat for mishandling.
40. Barnet skal beskyttes under en retssag, og staten skal sikre en retfærdig behandling af politi og domstole. Barnet skal i højere grad hjælpes end straffes.
41. Hvis der er bedre nationale love end denne konvention, skal de benytte i stedet.
Artikel 42-45 handler om, hvordan staten skal sørge for og kontrollere, at Børnekonventionen bliver respekteret og opfyldt.
Artikel 46-54 handler om, hvordan staten skal sørge for at få underskrift, ratifikation, ikrafttrædelse og andre tekniske forhold i forbindelse med konventionen.
Du kan også klikke dig ind på FNs hjemmeside for den fulde ordlyd af "The Convention on the Rights of the
Child"
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
