Elisabeth Westerman fra Værløse var i januar måned 2002 på besøg hos sit fadderbarn i Uganda. Hun fortæller her om sin oplevelse:
I januar var jeg i Uganda, fordi jeg overvejer en fremtid som udsendt udviklingsarbejder. Mit ophold startede med en arbejdslejr med Mellemfolkeligt Samvirke, og derefter rejste jeg lidt rundt
med danske udviklingsarbejdere for at se forskellige projekter. Og så besøgte jeg selvfølgelig mit fadderbarn. Gennem PLAN har jeg i 3½ år været fadder for Hamisi, en ugandisk dreng, så det var
klart, at jeg gerne ville besøge familien.
Med en tolk og en PLAN-medarbejder kørte jeg ad røde, støvede stier forbi matooketræer (grønne bananer), marker med kassava (rodfrugt) og hytter. Endelig ankom vi til familiens hus, og jeg var
meget spændt! Hamisis far og mor tog imod mig og bød mig en kop sød, varm mælk med te og kiks. De var virkelig glade og imødekommende og fortalte mig, at Hamisi var på vej, han havde været nede
hos sin farmor. Imens kikkede jeg i deres familiealbum og blev præsenteret for de forskellige familiemedlemmer.
Det var dejligt at se Hamisi komme løbende. Jeg kunne med det samme genkende ham fra de billeder, jeg har fået tilsendt af PLAN. I starten var vi begge lidt generte, men snart blev det afløst af
grin. Jeg tog mine gaver frem til ham, en fodbold, et engelsk børneatlas og noget slik. Han blev utroligt glad for sin fodbold, fik julelys i øjnene og klemte min hånd. Hvor var det dejligt at
kunne gøre en lille dreng så glad og spændt!
Så sad vi og kikkede lidt i atlasset, på hvor Danmark og Uganda lå, og jeg viste mit lille fotoalbum med billeder af min familie, København, den danske natur osv. Jeg forklarede, mens tolken
oversatte, og jeg tror, at familien syntes, at det var anderledes og spændende at se billeder fra min hverdag.
Faderen ville gerne vise mig huset og hans landområder, så Hamisi og jeg gik hånd i hånd rundt for at kigge. Det viste sig, at faderen var i gang med mange projekter, så hans gård blev besøgt af de
omkringliggende bønder som et godt eksempel. Familiens ildsted var bygget, så det var brændebesparende, regnvand blev samlet i en beholder og anvendt til opvask og tøjvask. Inde i huset viste
faderen mig stolt sine certifikater. Han havde deltaget i PLAN træningskurser i landbrug og lånt penge i banken (det er meget svært i Uganda!) til et zero grazing project - dvs. at han har bygget
en speciel stald til sine to køer, så de ikke går frit omkring og ødelægger hans afgrøder. På denne måde kan han også samle gylle og urin, som han bearbejder i flere etaper for til sidst at bruge
det som økologisk gødning.
Jeg var meget imponeret og stolt over at kunne støtte en så hårdtarbejdende mand. I Uganda har jeg mødt mange, som ikke tror på fremtiden eller simpelthen ikke kan se ideen i hårdt arbejde. Det er
bla. de uroligheder, der har været i landet, som har gjort folk disorienteret. Men Hamisis far havde et håb og gav sit bedste for at give sin familie en bedre fremtid. Det var opløftende for mig,
da jeg alt for ofte var stødt på folk, som var blevet apatiske af deres håbløse livssituation.
Hos Hamisis familie oplevede jeg, hvordan PLANs arbejde havde fremmet sundhed og uddannelse og givet folk muligheden for at hjælpe sig selv, endda uden at glemme det miljømæssige aspekt.
Vi gik til en afsides mark, hvor familiens to køer græssede, og næste stop var så Hamisis skole. Den var desværre lukket på grund af ferie. Jeg fik at vide, at skoleinspektøren havde investeret
skolepengene i en eukalyptusbeplantning, så skolen en dag kunne opretholde sig selv økonomisk uden PLANs støtte. Jeg så beplantningen, og jeg synes, at det virker som et godt og langsigtet tiltag.
På en fodboldbane i nærheden spillede vi ivrigt med den nye fodbold, til forpustelsen overmandede os. Jeg havde efterhånden været der i mange timer, så det var desværre på tide at sige farvel.
Jeg tror, mit besøg hos Hamisi var en af de bedste oplevelser, jeg havde i Uganda. Det var tydeligt, at den støtte, fadderne giver gennem PLAN, hjælper modtagerfamilierne til en bedre levestandard
og giver dem en uundværlig moralsk støtte og opmuntring til at bekæmpe deres egen fattigdom. Og jeg kan klart opfordre andre faddere til at besøge deres børn, hvis der er mulighed for det!
Elisabeth Westerman
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
