Det gjorde også indtryk at se, hvordan vores støtte har bidraget til at forbedre forholdene for Ana Rosas familie. Huset var blevet malet både ud- og indvendigt for at beskytte mod den i værste
fald dødelige Chagas myg, som lever i vægge og tage. Faderen var ved at bygge et ekstra rum til huset. Og som en del af Plans projekter, var der blevet indlagt vand og bygget latrin. Den
personlige kontakt mellem Plans medarbejdere og landsbyens beboere virkede vældig god, og de lod til at have tillid til Plan-medarbejderne.
De fattige forhold mærker én hårdt. Det var derfor med en blandet fornemmelse, vi kørte derfra. Det er svært at forstå, at nogen lever under så primitive forhold. Men det er dejligt at se, at de
får hjælp på deres egne præmisser, og at udviklingen får lov at tage den tid, der skal til. Vores besøg hos Ana Rosa har givet meget stof til eftertanke. Vi synes alle, det har været sundt at
opleve så anderledes leveforhold, og det har sat vores egne liv i perspektiv. Og det var spændende endelig at møde den lille pige, vi ellers kun kendte fra breve og rapporter.
Vi havde en rigtig dejlig dag, som vi mange gange siden har tænkt tilbage på og talt om. Og vi er taknemmelige for, at Plan i Tarija tog sig tid til os i deres travle hverdag. Jeg glæder mig
allerede til næste gang, jeg skal møde Ana Rosa og hendes familie.
Jette Pold, Fredensborg
