Bondo ligger ud til Victoriasøen i den vestlige del af Kenya i Nyanza Provinsen. Der bor 240.000 mennesker i Bondo distriktet og den overvejende etniske gruppe i området er Luo, som
i det 16. årh. indvandrede fra det sydlige Sudan. Størstedelen af befolkningen er kristne, men traditionelle religioner spiller stadig en rolle.
Distriktet er blandt de fattigste i Kenya og 60 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Mens fiskeri udgør en væsentlig indtægtskilde for landsbyerne langs bredden af
Victoriasøen, søger en stor del af befolkningen at ernære sig ved subsistenslandbrug. Utidssvarende landbrugsmetoder, udpint jord og uregelmæssig nedbør betyder, at de små jordbrug ikke kan
brødføde en familie. Familierne er derfor afhængige af at skaffe ekstraindtægter fra småhandel og løsarbejde. Det lægger ekstra byrder på den enkelte familie og mange børn er derfor nødt til at
bidrage til familiens underhold i stedet for at gå i skole.
Grundvandsressourcerne i Bondo er knappe og i flere områder er det ikke muligt at etablere brønde. Befolkningen er derfor i vidt omfang afhængig af vand fra Victoriasøen, små vandløb
og regnvand, der opsamles i vandhuller. Det er ofte forurenet vand, der udgør en væsentlig sundhedsrisiko. Hertil kommer at særligt kvinder og piger bruger adskillige timer hver dag på at hente
vand. Tid, som kunne være brugt på indtægtsgenererende arbejde, skolegang og fritidsaktiviteter.
Den høje forekomst af HIV/AIDS i Bondo er med til at fastholde befolkningen i ekstrem fattigdom. Syge forældre kan ikke tage sig af deres familier, og de større børn bliver taget ud
af skolen for at overtage forælderens opgaver.
Udover HIV/AIDS, udgør malaria, diarré og åndedrætssygdomme alvorlige trusler mod børnenes sundhed og overlevelse. I nogle områder af Bondo skal folk gå i flere timer for at få
adgang til sundhedsydelser, og sundhedsklinikkerne er generelt underbemandede, personalet utilstrækkeligt uddannet og der er mangel på medicin og udstyr.
