Befolkning: 22,4 millioner
Hovedstad: Maputo
Nationalt sprog: Portugisisk
Indkomst pr. indbygger: USD 370 pr. år
Forventet levealder: 48 år
Adgang til rent vand: 42 %
Dødelighed for børn under 5: 130/1000 levende fødte
Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
Geografi: Tropiske strande og brusende floder
Mozambique ligger i det sydøstlige Afrika med grænser op til Tanzania i nord, Zambia og Malawi i nordvest, Zimbabwe i vest samt Sydafrika og Swaziland i sydvest. Mod øst ligger det Indiske Ocean og
en kyststrækning på næsten 2500 km med strande som ligger langs laguner, koral rev samt perler af øer. Bag kystlinjen ligger en enorm flad slette som breder sig til bjergene i vest og nord og som
udgør næsten halvdelen af Mozambique. Det vestlige og nordlige højland er dækket med skove. Zambezi er den største og vigtigste af de 25 floder som løber igennem Mozambique ud i det Indiske
Ocean. Klimaet er tropisk til subtropisk men varierer meget efter områderne. Inde i landet er det køligere end ved kysten. Der falder mest regn i perioden mellem januar og marts. Landet er
meget præget af naturkatastrofer som cykloner og oversvømmelser.
Mozambiquerne: Stammernes land
Makua-Lomwe-stammen lever hovedsagligt i det nordlige område af Zambezia, Nampula, Niassa samt Cabo Delgado områderne. Tsonga-stammen, som er den dominerende stamme i det nordlige lavland, udgør en
stor del af arbejdskraften i de sydafrikanske miner. I kystdistriktet Inhambana lever Chopi og Tsonga, mens Shona lever i det det centrale område. Makonda stammen lever langt nordpå, mens Mestizos
samt asiater lever i det størst befolkede område langs kysten. Det officielle sprog er portugisisk. Desuden findes der en del lokale sprog så som Tsonga, Sena Nyanja, Makonde og Macua. I Mozambique
er befolkningen kristne (hovedsagligt romersk katolsk), muslimer, hinduer. En del følger også lokale religioner.
Plan i Mozambique: Hygiejne for sundhed Plans arbejde i Mozambique går primært på uddannelse og hygiejne. Inden for hygiejne drejer det sig især om at grave latriner, skaffe
rent drikkevand og undervise børn og voksne i god hygiejne. Slutteligt har Plan også fokus på oplysning om hiv og aids.