Til forsiden
Sådan hjælper vi
Sådan arbejder Plan
Plans 8 målsætninger
Nødhjælp
Børns rettigheder
2015 Målene
Børnebeskyttelse
Projekter støttet af Danida
Børnenes historier
Because I am a Girl
Learn without Fear

Laos


Befolkning: 6,2 millioner
Hovedstad: Vientiane
Nationalt sprog: Lao
Indkomst pr. indbygger: USD 750 pr. år
Forventet levealder: 65 år
Adgang til rent vand: 60 %
Dødelighed for børn under 5: 61/1000 levendefødte

Fra State of the World's Children 2010 Report, Unicef
 
 




Geografi: Få mennesker - mange dyr
Laos er et af de fattigste lande i Asien. Landet grænser op til Myanmar, Thailand, Kina, Cambodja og Vietnam. Over halvdelen af Laos er dækket af tropisk skov, som dog er i fare på grund af voldsom skovhugst. På grund af regntid er det nemt at få grøntsager til at gro i Laos, men der findes ikke mange frugttræer. Fordi der bor så relativt få mennesker i Laos er der mange spændende dyrearter i landet.  Man kan blandt andet møde ferskvands-delfiner, bjørne og cobraslanger. Enkelte dyrearter er dog truet; tigeren, leoparden og elefanten har alle trange kår i Laos.
 
Laoterne: Fattigdom og minoriteter
Over halvdelen af befolkningen er oprindelige laoter, som i sin tid er indvandret fra Kina og Tibet. I dag består resten af befolkningen af forskellige bjergstammer som Hmong, og derudover bor der vietnamesiske og kinesiske minoriteter i byerne. Selv om Laos er tidligere fransk koloni, er det få af indbyggerne, som endnu taler fransk. Derimod er engelsk ved at vinde indpas. Over halvdelen af alle laoter er buddhister, mens andre tror på enten naturens eller forfædrenes kræfter.

Plan i Laos: Et helt nyt land
Omkring 80 % af landets 2,5 millioner børn lever i fattigdom med begrænset skolegang, dårlige sundhedsforhold og underernæring. Laos er et af Plans nyeste programlande. Arbejdet i landet begyndte i 2007, men først i 2010 er det blevet muligt at få et PlanBarn fra Laos. Plans arbejde foregår primært i den fattige provins Bokeo, og fokus er på skolegang for især piger og børn fra minoritetsgrupperne. Derudover arbejder Plan med hygiejne og beskyttelse mod overgreb på børn.
 
Helligdage i Laos
1. januar: nytårsdag, 26. januar: kinesisk nytår, 8. marts: international kvindedag, april: laotisk nytår (flere dage), 1. maj: international arbejderdag, 1. juni: børnenes Dag, 20. januar: national militærdag. 13. august: uafhængighedsdag, 12. oktober: befrielsesdag, 2. december: nationaldag, 31. december: nytår. Derudover markeres en række kristne og buddhistiske helligdage.
 

Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers