Til forsiden
Faddernes sider
Hvorfor er mit fadderbarn flyttet
Bidrag, fradrag og BS
Kontakt til dit fadderbarn
Besøg dit fadderbarn
Opdater kontaktdata
PlanNyt magasinet
Elektronisk nyhedsbrev
Materialer og læsestof
Fadderne fortæller
Faddernes hjemmesider
Links

Kan Plan garantere at mit fadderbarn går i skole?

Plans mål er, at alle børn skal have en uddannelse. Langt de fleste børn i vores arbejdsområder går i skole eller har fuldført grundskolen, og hvert år får flere børn en uddannelse. Takket været dit bidrag til Plans arbejde er det muligt at sikre skolegang for flest muligt og forbedre de eksisterende forhold for alle børnene. 
 
Vejen til skolebænken i verdens fattigste lande kan være brolagt med svære udfordringer. Sygdom, dårlig infrastruktur med oversvømmede veje, vold og misbrug, kan være hindringer, der kan bremse en tryg skolegang. Og noget, for os så naturligt, som tag over hovedet kan pludselig også mangle, når klasselokalet blæser sammen i en tropisk storm. Derfor er der ingen, hverken enkeltpersoner eller organisationer, der kan garantere, at hvert eneste barn går i skole. Heller ikke Plan.
 
Men vi kan garantere, at vi arbejder målrettet i børnenes lokalområder for at skabe de bedste forudsætninger for alle børns skolegang. Det gør vi ved at arbejde helhedsorienterede med at løse hindringer for det enkelte barns evt. manglende skolegang. Også dit fadderbarn.

 
Her er nogle eksempler på, hvordan vores arbejde hver dag får flere børn i skole:
 
Skoleforhold
Flere skoler, ordentlige klasseværelser, uddannede lærere og godt skolemateriale sikrer at flere børn får en kvalitetsuddannelse.
Plan støtter bygning og renovering af skoleområder og klasseværelser, træning af lærere og forsyning af skolematerialer. Vi samarbejder med lokale myndigheder for at få øget støtte til uddannelsessystemer. Forældre, som er analfabeter, tilbydes kurser i at læse og skrive, hvilket giver en bedre forståelse af vigtigheden af deres børns uddannelse.
 
Sundhed
Forbedringer indenfor sundhedsområdet sikrer sundere og stærkere børn, som kommer i skole og kan koncentrere sig om sin undervisning.
Plan arbejder med myndigheder og lokalsamfund for at forbedre sundhedsforhold for børn og familier. Vi støtter hospitaler og sundhedskliniker, uddanner sundhedspersonel og oplyser familier om vigtigheden af god hygiejne og ernæring. Vi bygger vandsystemer, brønde og latriner, som forbedrer hygiejne og giver adgang til rent drikkevand.

Indkomst
Forældre skal kunne forsørge deres familie, så barnet ikke må behøver at arbejde. Plan arbejder for at sikre familierne økonomisk stabilitet gennem bl.a. undervisning i at håndtere penge og spare op. Vi tilbyder erhvervsuddannelser til voksne og støtte til projekter, som skaber indkomst i lokalsamfundet.
 
Børnebeskyttelse
Det er vigtigt, at børn føler sig trygge i skolen og ikke bliver slået, diskrimineret eller på anden måde misbrugt.
Plan uddanner forældre, lærere og socialarbejdere i, hvordan vold påvirker børn og hvordan børn kan opdrages uden overgreb. Vi arbejder for at give alle børn en fødselsattest, som giver dem juridisk beskyttelse og adgang til grundlæggende samfundsydelser.
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers