Til forsiden
Faddernes sider
Hvorfor er mit fadderbarn flyttet
Bidrag, fradrag og BS
Kontakt til dit fadderbarn
Besøg dit fadderbarn
Opdater kontaktdata
PlanNyt magasinet
Elektronisk nyhedsbrev
Materialer og læsestof
Fadderne fortæller
Faddernes hjemmesider
Links

Hvorfor er barnet nu et år yngre end sidste år?

Fødselsdatoer kan skabe stor forvirring. Fødselsdagskort, balloner, kort og gaver kan være meget vigtige i vores del af verden, men i mange af de samfund, hvor Plan arbejder, er fødselsdage ikke noget, man fejrer.

Faktisk er der mange familier, som ikke holder styr på, hvornår deres børn bliver født. Ofte er der ikke nogen officiel registrering af fødslen, for ikke alle lande har et effektivt og udbygget system til at registrere borgerne. Desuden skal der tit betales gebyrer for at få registreret sit barn, og det kan indebære lang transport at komme til de steder, hvor fødselsregistreringen foregår.

Forældrene forsøger nogle gange at huske datoerne selv, men ofte oplever vi, at familiemedlemmerne er uenige om datoen.

Forvirringen øges nemt, når lande bruger andre kalendere end vores, navnlig den traditionelle kalender, der følger månen frem for solen. Hvis forældrene fx husker, at barnet blev født x antal dage efter fuldmånen, vil den dag naturligt falde på forskellige datoer fra år til år. Så selv om forældrene kender barnets fødselsdag, kan det være svært for vores frivillige eller ansatte at konvertere den til vores kalender.

Tingene kompliceres yderligere, da der er der nogle områder i visse lande, f.eks. i Kina, hvor børn regnes som værende et år ved fødslen. Alt i alt gør disse forhold det svært at rapportere mange fadderbørns præcise alder.



Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers