|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
 |
|
 |
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
|
 |
 |
 |
|
Hvad gør Plan når katastrofen rammer |
|
|
|
|
|
|
Hvis der sker en katastrofe i et af Plans programområder, er vi aldrig langt væk. De lokale Plan-ansatte bor i nærheden og kan være blandt de første, der træder til i
krisesituationer. Så selvom Plans fokus er langsigtet og bæredygtig udvikling, yder vi nødhjælp, hvis det bliver det nødvendigt. For os handler det om børnenes ve og vel. Og med mere end 70 års
historie bag os har vi meget erfaring at trække på, hvis katastrofen rammer.
Afhængigt af situationen hjælper vi i samarbejde med andre organisationer og de lokale myndigheder med konkrete ting som mad, medicin og midlertidigt ophold for børnene og deres
familier. Men vi tænker også langsigtet og hjælper med f.eks. midlertidige skoler, der giver børnene en hverdag med faste rutiner, og genopbygning af huse og infrastruktur. Det er også vigtigt, at
vi hjælper børnene med at bearbejde de traumer, der ofte følger efter katastrofer.
Eftersom Plan arbejder i 48 lande verden over, er der altid risiko for, at et af vores programområder bliver ramt af en katastrofe. Naturfænomener som orkaner eller jordskælv kan
kræve akut indsats. Konflikter og krige kan også ødelægge gode udviklingsresultater opnået gennem mange års samarbejde med familier og lokalsamfund. I sådanne krisetilfælde vil Plan sætte ind for
at sikre, at børnene og deres familier kommer bedst muligt igennem den svære situation.
 |
 |
 |
|
|
Filippinerne og Vietnam
I oktober 2009 ramte tyfonen Ketsana Filippinerne, som er et af Plans samarbejdslande. Det betød, at Plan gik i gang med at give nødhjælp til de mange, som var blevet ramt af tyfonen. 450.000
mennesker blev ramt af tyfonen, mens 380.000 mennesker stadig lever i midlertidige boliger. Plan ydede nødhjælp til Filippinerne til en samlet værdi af 100.000 dollars. Tyfonen ramte også Vietnam,
hvor den især gik ud over fødevareproduktionen i landet. Oversvømmelser ødelagde marker, så Plan måtte uddele nødrationer til de mange, som var blevet ramt. Se flere billeder her.
|
 |
 |
 |
|
|
Kenya
Efter valget i Kenya i december 2007 blev landet plaget af voldsomme uroligheder. Som del af volden var der en drastisk stigning i antallet af børn og unge, der blev udsat for
voldtægt og andre seksuelle overgreb. Plan har givet ekstra støtte til Gender Violence Recovery Center på Nairobi Womans Hospital. Hospitalscentret yder
krisehjælp og bistand til børn og unge, som er blevet udsat for vold eller seksuelt misbrug. Plan støtter centeret i at opsøge ofrene for overgrebene og sørge for, at de får beskyttelse,
medicinsk behandling (mod graviditet og hiv-smitte), eventuel kirurgisk behandling samt psykologisk hjælp til at bearbejde traumerne. Støt Gender Violence Recovery Center her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|