Til forsiden
Faddernes sider
Information om dit fadderskab
Bidrag, fradrag og BS
Kontakt til dit fadderbarn
Besøg dit fadderbarn
Opdater kontaktdata
PlanNyt magasinet
Elektronisk nyhedsbrev
Materialer og læsestof
Lene Rohde i Nairobis slum
Lone og Søren Bang i Kenya
Viggo Sommer i Indonesien
Dorrit og Arne Olsen hos Nelvy i Bolivia
Søren Nordahl Friis besøger Dô i Vietnam
Anne Grete Camara besøger Nogey i Senegal
Sarah Sophie Kruse besøger Shamiu i Kenya
Maria Langøre hos Pooja i Indien
Karin Gram hos Munvari i Indien
Elisabeth Westermann hos Hamish i Uganda
Familien Pold hos Anna Rosa i Bolivia
Lars Priess Sørensen hos Li Hui i Kina
Faddernes hjemmesider
Links

Claus og Mette Bloch besøger Nepal

Claus og Mette Bloch i Nepal - 2008

Tekst og foto Mette Bloch
Claus og Mette har været fadder til Shanti siden januar 2008
 
 
 
En rigdom der ikke kan købes for penge
Fantastisk, overvældende, uforglemmelig. Det er blot nogle af de ord, der dukker op ved tanken om det besøg, vi har været på i Gogane i Nepal. Det startede med, at min kæreste Claus og jeg havde et ønske om en lidt længere ferie i år. Kombinationen af fascination af bjerge og vores fadderbarn Shanti i Nepal gjorde valget nemt.

 
En rigdom der ikke kan købes for penge
Fantastisk, overvældende, uforglemmelig. Det er blot nogle af de ord, der dukker op ved tanken om det besøg, vi har været på i Gogane i Nepal. Det startede med, at min kæreste Claus og jeg havde et ønske om en lidt længere ferie i år. Kombinationen af fascination af bjerge og vores fadderbarn Shanti i Nepal gjorde valget nemt.

Den 15. oktober ankommer vi til Hetauda, hvor vi skal mødes med Anil fra Plan Nepal. Vi mødes til en kop te, og Anil fortæller om Plan Nepal og det pågældende område. Han fortæller også, at vi er de første faddere, der skal besøge dette område.
 
Vi har medbragt gaver fra Danmark til familien og de andre børn, men Anil giver os lidt flere idéer, og vi går på shopping i Hetauda, som ikke har besøg af mange turister. Det bliver en sjov oplevelse, når vi med tegnsprog forklarer, at vi skal bruge 25 tandbørster med tandpasta. De tror, at vi er gået helt fra forstanden.
 
Næste morgen kl. 7.00 bliver vi hentet på hotellet af Anil i Plans firehjulstrækker. Vi kører indtil middag, hvor vi når den landsby, hvor Plans lokale udviklingsarbejder Nirmal bor. Nimal har lavet en fin oversigt over planerne for området og de resultater, der allerede er opnået. Det giver et meget fint overblik og illustrerer, at befolkningen selv er medbestemmende.
 
Det er en ubeskrivelig oplevelse. At kigge dem i øjnene, at modtage alle de fine blomsterkranse, som de sirligt har lavet til os, og at mærke den varme og gæstfrihed, som strømmer os i møde fra alle sider. Tårerne vil gerne trænge sig på her. Vi føler os så ydmyge og beærede over at få denne oplevelse.
 
 
Overvældende modtagelse
Vi kører i ca. to timer, så gør vi holdt. Der står 10-15 mennesker og hilser på. Vi står ud af bilen og bliver budt velkommen med mala (blomsterkranse om halsen) og tikka (rød pulverplet i panden). Det er meget overvældende. Anil gør tegn til, at vi hurtigt må i bilen og videre. Vi bukker og takker for velkomsten og iler videre. Kort efter når vi til skolen, som er så langt, vi kan komme med bil. Her venter endnu en velkomst med mala og tikka. Vi er meget overraskede og beærede over de flotte velkomster.
 
 
Så starter den én time lange gåtur op af bjerget. Vi sveder, så tikkaerne løber. På vejen op går vi forbi små huse, hvor folk kigger interesseret. Da vi er ved at nå toppen, kigger vi op. Vi tror ikke vores egne øjne. Der står ca. 150 mennesker og venter på os. Os to fra Danmark, der er kommet for at besøge Shanti. Det giver et sug i maven, og vi skynder os det sidste stykke.

 
Vi bliver modtaget af landsbyens borgmester, som byder os velkommen. Nogle mænd danser til trommernes melodi. Så bliver vi ledt hen til et indgangsparti lavet til anledningen, hvor der står "Welcome" ovenover. Vi skal gå igennem denne, og så står kvinder, mænd og børn 50 meter på hver side i to rækker med mala og tikka og byder velkommen.
 

Det er en ubeskrivelig oplevelse. At kigge dem i øjnene, at modtage alle de fine blomsterkranse, som de sirligt har lavet til os, og at mærke den varme og gæstfrihed, som strømmer os i møde fra alle sider. Tårerne vil gerne trænge sig på her. Vi føler os så ydmyge og beærede over at få denne oplevelse.


Besøg i det lerklinede hus
Foran skolen på toppen står to fine stole klar. Vi sætter os, og borgmesteren byder igen velkommen. Anil og Nirmal oversætter. Vi overrækker bolden, som vi har med til skolen.

Så går turen videre til Shanti's hus. Igen står stolene klar, og vi sætter os. Shanti kommer frem og hilser på sammen med resten af sin familie. Omkring os står masser af mennesker og følger med i, hvad der sker.

Shanti tager min hånd og hiver mig med ind i deres hus. Huset er lerklinet, har stråtag, to indgange og ingen vinduer. Der er mørkt derinde, men i solens stråler kan vi se sivmåtterne, der er lagt frem.
 
 
Vi tager plads, og snart er begge døre helt fyldt med ansigter, der skal følge med i, hvad der sker. Vi deler gaverne ud til Shanti og hendes familie og resten af forsamlingen - farveblyanter, papir, lommeregnere, kuglepenne, balloner, slik, sæbebobler, hårpynt, tandbørster, tandpasta, håndklæder, sæbe, stearinlys, en engelsk bog om Danmark med masser af billeder etc.

Vi får et glas lokalt vin og en mandarin. Der er en skøn stemning. Shanti tager alt ståhejet i stiv arm. Og hun er kun 10 år.
 
Anil siger, at det er ved at være tid til farvel. Vi takker mange gange for den fantastiske modtagelse, for gæstfriheden og for en oplevelse, som vi aldrig vil glemme. Og folk takker os for besøget og gaverne.

 
 
 
En dag vi altid vil huske
Vi fik oprigtigt det indtryk, at vores besøg var en stor ting for Shanti og hendes familie og resten af landsbyen. Men den var mindst lige så stor for os. Vi vil altid huske denne dag. Om nogle år vil vi meget gerne rejse tilbage og besøge familien igen. Se hvor langt landsbyen er kommet med de planer, der er lagt. Det er tydeligt, at folk er meget glade for det arbejde, som Plan gør i området.

Nogle tror, at vi i Vesten lever i rigdom. Det gør vi måske også materialistisk set. Men at kigge i øjnene på de nepalesere, som vi har mødt, giver et andet svar. De har et nærvær, en varme, en glæde, en ro og en ægthed, som vi sjældent oplever. De lever i nuet. Det er en rigdom, der ikke kan købes for penge.
 
Vi vil sige stor tak til Plan for at gøre denne oplevelse mulig. Og en stor tak til Anil & co. i Nepal for en helt igennem fantastisk dag. Og en stor tak for det fantastiske arbejde de udfører i Nepal.
 

 
Nepal
Nepal er et af verdens fattigste lande - omkring 30% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. De største indtægtskilder er landbrug og turisme samt pengeoverførelser fra nepalesere, der arbejder i udlandet.
 
Landets økonomiske vækst har været hæmmet af en langvarig væbnet konflikt: Fra 1996 var der kampe mellem hæren og maoistiske oprørere, indtil en fredsaftale mellem regeringen og maoisterne satte en stopper for volden i 2006.
 
Maoisterne er senere blevet valgt ind i parlamentet. I maj 2008 blev Nepal en demokratisk republik, da kongen blev afsat og monarkiet afviklet. I marts 2009 kom Nepal atter i politisk turbulens, da en række politiske grupper og militser krævede landet omdannet til et forbund af delstater.
 
Kilde: Udenrigsministeriet

Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers