Et fadderbarn kan flytte af mange årsager. Ofte rejser folk væk fra deres landsby for at søge arbejde, opsøge uddannelsesmuligheder eller for at dyrke jorden et andet sted i landet.
I nogle områder findes der kun grundskoler (1.-6. klasse) i de fjernt beliggende landsbyer, så et barn vil fortsætte sin uddannelse, må han eller hun rejse til en større by. I visse
tilfælde er fadderbarnet blot rejst ud for at besøge slægtninge et andet sted, eller familien har fået midlertidig ansættelse på en anden farm eller i en anden landsby.
Det er desværre ikke altid muligt for Plan at vide, hvorfor et fadderbarn er rejst, da en familie kan have rejst fra et område uden at efterlade nogen besked om årsag eller
destination.
Opsigelse af fadderskabet
Når et fadderbarn flytter, betyder det desværre, at fadderbarnet og familien forlader det område hvor Plan arbejder. Dermed mister barnet kontakten med sin fadder, og kan ikke længere nyde
godt af udviklingsprojekterne i sin landsby. Barnet kan derfor ikke længere være fadderbarn gennem Plan.
Da midlertidig migration ikke er ualmindeligt, afventer Plan situation og ser, om familien og fadderbarnet vender tilbage inden for nogle måneder.
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk