Plan er en af de største udviklingsorganisationer i Haiti, hvor vi har arbejdet siden 1973, og vi har i dag mere end 42.000 fadderbørn i landet. På grund af de mange års arbejde, har vi i
dag et bredt netværk. Det har været afgørende for vores indsats, som har foregået i samarbejde med lokale myndigheder, FN, græsrødder og andre almennyttige organisationer.
I månederne efter jordskælvet, var fokus på øjeblikkelig assistance til de mange nødstedte, som havde desperat brug for hjælp. Efter de første tre måneder skiftede Plans arbejde til at fokusere på
langsigtet genopbygning af landet, så børnene og deres familier kan få en tryg fremtid.
Plans nødhjælps- og genopbygningsindsats i Haiti i tal
Indsamling og udgifter ·Siden den 12. januar 2010 har Plan indsamlet 170 millioner kroner til nødhjælp og genopbygning i Haiti
samt medicin til en værdi af 75 millioner. Indtil videre har Plan anvendt 128 millioner kroner og al medicinen. Uddannelse ·Plan har hjulpet over 31.000 børn med at vende tilbage i skole efter jordskælvet, forsynet dem med
bøger og andre skolematerialer, genopbygget klasseværelser, trænet lærere og leveret møbler og andet udstyr til skolerne. ·Over 10.000 børn gik også i sommerskole og på supplerende hold støttet af Plan for at forberede sig på
det nye skoleår. Sundhed ·Over 31.000 børn er blevet vaccineret for mæslinger, difteri og stivkrampe. ·Plan har modtaget en donation af medicin til en samlet værdi af 70 millioner kroner, som er kommet over
27.000 børn til gode i mobile sundhedsklinikker. Børnebeskyttelse ·Omkring 11.000 børn har modtaget støtte og deltaget i indlæringsaktiviteter og leg i 30 børnevenlige
områder, som Plan har opsat i midlertidige teltlejre efter jordskælvet. Vand, sanitet og hygiejne ·23.000 mennesker har modtaget hygiejnepakker med bl.a. sæbe, toiletpapir og hygiejnebind samt
information om, hvordan man bibeholder god hygiejne under de nuværende forhold. Husly ·Plan har uddelt telte og presenninger til 39.000 mennesker umiddelbart efter jordskælvet. I samarbejde
med andre organisationer har vi bygget 100 træhuse til mødre med små børn, som har mistet deres ægtemænd. Koleraforebyggelse og behandling ·Plans indsats mod kolera, som blev lanceret i oktober 2010, er indtil videre nået ud til 100.000
mennesker gennem opmærksomheds- og forebyggelseskampagner, uddeling af hygiejnepakker samt forbedringer inden for vand og sanitet. Plans arbejde med kolera har været en integreret del af
genopbygningsarbejdet og forventes at nå ud til endnu flere i løbet af de kommende måneder. 'Cash for work' ·Plan har sørget for arbejde til 28.000 mennesker gennem 'cash for work' programmer, hvor lokale hyres
på dagsbasis til at deltage i oprydnings- og genopbygningsarbejdet. ·Cash for work hold har hidtil ryddet over 13 km. vej, 50 km. kanaler og vandsystemer, udgravet
latriner, ryddet lokaliteter til midlertidige klasseværelser og plantet over 400.000 træer i ryddede skovområder.
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk