For millioner af børn er ydmygende former for fysisk afstraffelse, seksuelle overgreb og mobning en del af skoledagen.
Hvert år udsættes over 350 millioner børn for overgreb i skolen
Fysisk afstraffelse er stadig tilladt i 32 af de lande, hvor Plan arbejder, selvom det er i strid med FNs Børnekonvention
I mange lande, hvor der eksisterer love mod børnemishandling, håndhæves lovene ikke
I værste tilfælde medfører mishandlingen varige mén eller dødsfald
Hvert år koster overgreb i skoler milliarder i sociale ydelser og gør det sværere for lande at opnå FN's 2015 Mål om uddannelse til alle
I kampagnen, Learn wihtout Fear, arbejder Plan for at skabe et trygt skolemiljø for alle børn. Vores mål er en verden, hvor børn kan få en kvalitetsuddannelse uden frygt eller
trusler om vold.
Lokalt, nationalt og internationalt arbejder vi for at:
Myndigheder forbyder og konsekvent straffer alle former for børnemishandling i skoler
Børn trygt kan anmelde børnemishandling og få den støtte, de har brug for
Børn bliver inddraget i at komme problemerne til livs
Regeringer bruger de nødvendige ressourcer til at tackle problemet (f.eks. ved at videreuddanne lærere og indsamle information om overgreb i skolerne)
Internationale organisationer støtter regeringernes kamp mod børnemishandling
Elever, forældre, lærere og lokalsamfund samarbejder for at få udryddet overgreb i skolerne