Lene bestiger Kilimanjaro til fordel for Plans Pigefond
Blandt vores PlanFaddere findes der en stribe ildsjæle, der ønsker at gøre en ekstra indsats for et øremærket Plan Projekt.
En af dem er Lene Rohde. Hun satte sig for at bestige Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, på sin 50 års fødselsdag den 20. januar 2012. Målet var at skabe opmærksomhed omkring de piger,
som aldrig når at runde 50 år. Lene håbede, at indsamlingen ville indbringe 50.000 kroner ind til et skoleprojekt for udsatte piger i Bondo i Kenya, hvor Lene selv PlanFadder for to
børn.
65.000 kroner til pigerne
Efter flere dages vandring nåede Lene toppen af det 5.895 meter høje bjerg. Og resultatet af indsamlingen oversteg alle forventninger. Med sig i bagagen havde Lene
nemlig 65.000 kroner til de udsatte piger og et pink flag med navnene på de personer og virksomheder, der havde støttet.
Inden Afrikas højeste bjerg blev besejret, gik turen til børnene i Bondo og til det skoleprojekt for piger, som pengene går til.
Lenes indsamling er slut men du kan stadig støtte Pigerne
Du kanstøtte Plans Pigefond ved at sende en sms medteksten PIGE til 1220. Det koster 150 kr. +
alm. sms-takst. Tjenesten udbydes af Plan Danmark, Borgergade 10, 2tv, 1300 Kbh. K, Tlf 35 300 800.
På den barske vej mod toppen af Kilimanjaro tænkte Lene på, at
∙ mere end 43 millioner piger ikke går i skole
∙ over 900 mio. piger og kvinder overlever for under seks kroner om dagen
∙ omkring 450 mio. kvinder er kronisk underudviklede som følge af sult i barndommen
∙ mere end 10 mio. umyndige piger helt ned til 12 år giftes bort hvert år
Hvis du har fået lyst til at starte dit eget projekt, er du meget velkommen til at kontakte os direkte på telefon 35 300 800 eller på mail til Tea.Brink@plandanmark.dk
Plan Danmark - Borgergade 10, 2.tv - 1300 København K - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk